Gaden hvor det offentlige forsvandt

Det er et program, hvor en gade i Ikast-Brande kommune bliver forvandlet til en selvstændig kommune i fire uger. Der er 21 husstande, og hver uge får de hver 1.050 kroner i kommuneskat, som skal dække over de udgifter kommunen normalt løser for dem. Gaden udnævner flere forskellige udvalg, fordi de hurtigt finder ud af, at de aldrig kommer videre, hvis alle skal være med til at bestemme hver enkelt lille ting.

Der er mange forskellige ting de skal tage stilling til, og det er bestemt ikke alle som er enige. De skal tænke på alt lige fra førtidspension og hjemmehjælp til fritidsaktiviteter og tandregulering.

Nu er det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at vi i skolen så "Gaden hvor det offentlige forsvandt", men den anden dag oplevede jeg noget, de også havde problemer med. Gade lys. De havde store diskussioner om, hvor vidt de skulle betale for at få lys i Gaden, da lygtepælene blev slukket.

Jeg tænkte egentlig, at det ikke var noget særligt, og at de da sagtens kunne gå i mørke de par timer morgen og aften. Den anden dag, da jeg skulle i skole, var det kun hver tredje lygtepæl der var tændt. Det hele virkede så dystert, og det var ærligtalt ikke særlig behageligt at køre i skole. Lygtepælene er stadig ikke blevet tændt, så sådan er det hver morgen. Nu er vi godt nok blevet vant til det, men jeg kan stadig ikke lade være med at tænke over, hvad hvis vi ikke havde en kommune til at sørge for sådanne ting? Eller hvis kommunen ikke havde råd til det.

Kan virkelig forestille mig, hvordan indbyggerne i Gaden har haft det. Det er nemt at sidde foran skærmen og være bagklog, men tænk hvor svært det har været for dem. Tænk på alle de ting kommunen gør for os. Alle de små ting, som vi normalt ikke skænker en tanke før det er væk som f.eks. gade lyset. For os er det hele bare en selvfølge, men vi burde være mere taknemmelige over, hvor godt vi egentlig har det. Det lyder måske dumt, men tænk over det vi har folk til at klare alting for os. Os, "børn", får jo nærmest det hele serveret på et sølvfad. Det er ikke for at lyde hellig, for jeg tænker sjældent selv over det, selvom jeg jo godt ved det. Vi har det godt i Danmark.